Tanker om bogens ombrydning – Det kræver overblik og evnen til at forestille sig det endelige resultat at lave et boglayout… Tilrettelægningen skal gennemtænkes, så læseren både får noget til øjet og noget til tanken. Jeg ser det faktisk som min fornemmeste opgave at formidle forfatterens tanker med bogen til læseren, uden at noget går tabt på vejen.
Konsekvens, lægger man mærke til det?
JA… Det betyder faktisk en hel del at være konsekvent og holde sig til en bestemt linje i bogen. Så får øjet ro og føler sig hjemme i teksten hele vejen til sidste punktum.
Det kan tage lang tid at ensrette eksempelvis forkortelser, hvis det er noget, der først bliver opdaget i korrekturen. Så det er absolut en af de beslutninger, man kan spare meget på at gennemtænke, inden man går i gang med bogens ombrydning, så man kan træffe de rigtige beslutninger tidligt i forløbet.
Jeg mener det er vigtigt, at man i bogproduktion fastholder de go’e gamle typografiske traditioner. Mange små detaljer ser man ikke enkeltvis, men hvis teksten skal hænge sammen – er sammenhæng vigtig – det kræver overblik og beslutninger fra projektets begyndelse. Nogle af de detaljer jeg mener man vinder, ved at bruge en typotekniker kommer her.
Hvad skal man vælge?
Inden man går i gang med sin ombrydning, bør man tage stilling til ret mange ting. Hvilke anførelsestegn skal der vælges? Det engelske “xxx”, eller et af de danske »xxx«, „xxx“ eller ‘xxx’, forskellene er små og hvilke man vælger er en smagssag, men effekten af en ensretning er stor.
Det samme gælder forkortelser. Skriver man fx eller f.eks., o.s.v. eller osv., m.v. eller mv. Listen over forkortelser er lang og mulighederne for hver enkel kan være mange, men valget er uden tvivl vigtig for bogens læsbarhed.
Fodnoter… Skal vi bruge tal, romertal eller symboler? Vil vi i virkeligheden hellere have slutnoter? Eller giver det måske mere mening, at flette »noten« ind i brødteksten?
Punktum anvendt som udeladelsestegn.. mange sætter hvad der lige falder dem ind ….. men hvor mange bør der egentlig være? Hvis jeg bliver spurgt, er svaret altid tre …
Bindestreg – som tankestreg ? Nej. Det rigtige vil være at vælge – tankestregen – det ser altså pænere ud.
Hængende indryk? tal, alfabet eller symboler? med eller uden punktum? ½ eller måske 2½ cm indryk? Uanset hvad valget falder på, så vær konsekvent, ellers ser det bare rodet ud.
1. jeg mener
a. jeg siger.
• jeg tror,
– jeg tænker
– jeg mener
– jeg siger
– jeg tror
– jeg tænker
Eksemplerne står i kø, men for ikke at trække det hele i langdrag, vil jeg slutte med at sige… Jeg ser det som min fornemmeste opgave at få forfatterens budskab, udgiverens retningslinjer og mit håndværk til at fremstå som en helstøbt bog, alle parter kan være stolt af. Jeg elsker den udfordring det kan være, at få hele pakken til at falde på plads og stå knivskarpt, fra første bogstav til sidste punktum.